Mit første nordlys..

Måneskin over fjeldene ud for vores hoveddør

Så er den første weekend forbi heroppe. 2 arbejdsdage, hvor man føler sig som første gang man prøver at være tjener. I aften var jeg på A Hereford Beefstouw, som er en tro kopi af en Hereford der hjemme, næsten. Næsten, fordi heroppe har man allernådigst fået lov til at få carparccio af moskusokse og rensdyr på menukortet, og selvfølgelig grønlandsk kaffe, som jeg har prøvet at lave for første gang i aften. Men ellers er alt som derhjemme. Man byder gæsten velkommen, hvis dem hen til deres bord, giver dem en lille seddel hvor de krydser af hvad de kunne tænke sig, super simpelt. I aften var igen en stille aften, så nu er jeg ved at være klar til der sker lidt mere. Fordelen ved at der ikke skete så meget var at der var tid til lidt hygge med de nye kollegaer. Den ene overtjener, Peter, havde endda overskud til at vise Niels og jeg, noget jeg troede var overvuderet, nordlys. Men nej, det er ikke overvuderet. Det er sindsygt smukt og facinerende, og så har jeg ikke engang set det når det folder sig mest ud. Men alligevel står man bare og kigger på en himmel der danser rundt. Et gammelt grønlandsk sagn siger at det er guderne der spiller fodbold på himlen, med dødningehovder, og hvis man pifter efter dem, kommer de og henter ens hovde og bruger som fodbold. Jeg glæder mig meget til at se nordlyset med flere farver på. Desværre kan man ikke tage billeder af det, nu mindre man har natlinse, har jeg ladet mig få fortælle, men mon ikke det skal prøves alligevel. Men helt sikkert en oplevelse alle bør opleve, hvis de får muligheden for det. Selv grønlænderne bliver ved med at være facineret af det, for som de siger; der er ikke to nordlys der er ens.

Min første arbejdsdag

Så er den første arbejdsdag overstået. En stille en af slagsene.

Niels ved julemandens postkasse

Efter en god lang nattesøvn, var jeg rimelig udhvilet til lørdagens strabasser. Startede dagen men lidt morgenmad, og så skulle byen udfordres lidt. Var rundt og se hvor de forskellige butikker lå, se lidt serværdigheder, heriblandt Vor Frelsers Kirke, stauten af Hans Egede og selvfølgelig julemandenspostkasse og værksted. Der blev handlet lidt ind til køleskabet. Var en lille smule overrasket over prisniveauet heroppe. Var blevet advaret hjemmefra at priserne var skyhøje. Jo cigeretter og alkohol er til priser man ikke forstår, men når man går rundt i supermarkedet kan man altså godt finde ting i samme prisniveau som derhjemme, selvfølgelig er friskevare fra omverden til en lidt højre pris.

Hotel Hans Egede...

Kl 16 skulle jeg møde på arbejde, i Hereford. Men pga lidt omrokering og en elev der valgte ikke at dukke op, hvilket ikke er helt unormalt heroppe, endte jeg med at komme i goumet restauranten, Sarfalik. Det blev en meget stille og rolig aften i Sarfalik, hvor der derimod havde været fuld knald på Hereford. Men selvom vi ikke fik så travlt var det spændende at opleve goumeten på tæt hold. Det er virkelig nogle dygtige kokke og de fleste tjenere virker til at være ret dygtige. Der var fyraften kl 24, hvor flere af mine kollegaer skulle ud og feste, men jeg syntes ikke helt jeg havde energien til at deltage. Tror ikke helt jeg var kommet ovenpå med søvn efter rejsen herop, istedet stod den på en mindre vandre tur hjem, i øsende regnvejr, og hjem på hovedet i seng.

Men endnu en dag med nye og intressante oplevelser er gået, og ser fremtil flere spændende oplevelser...

Rejsen til Grønland

Ja så er det jo bare med at vælge retning..

Så landede vi i Grønland, først i Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord) og så i Nuuk (Godthåb)..

Rejsen herop startede med at stå op kl 02.30, hjemme hos mor i Granslev.. Så gik turen til København i bil. Velankommet til Kastrup fik jeg tjekket ind, og efter et lidt hård farvel til mor og Jan, mødtes jeg med den anden tjener der også skulle herop, Niels.

Tyve minutter over ni, tyve minutter forsinket kom vi i luften. Ikke det sjoveste når man har flyskræk, men heldigvis var vores stewadesse, Bettina rigtig sød, og god til at hjælpe mig med de forskellige lyde og bevægelser, og faktisk gjorde turen noget bedre, end forventet. Da vi ankom til Kangerlussuaq, var der meget tåget, så vores kaptajn skal bruge to forsøg på at lande. Langt om længe landede vi og fandt udaf vores fly vider til Nuuk ca var en times tid forsinket. Og i en lufthavn på størrelse med cafeteriet i Hammel Hallerne, er der ikke meget at lave i flere timer. Langt om længe blev vi kaldt ud til vores fly. Et lille Dash 8 fly med propeller. Sådan et lille fly hjalp ikke meget på flyskrækken, men igen var stewarden, Rasmus, meget sød og hjælpsom. Tre kvarter senere landede vi i Nuuk, som er en endnu mindre lufthavn.

Udsigten fra det lille propelfly

I Nuuk lufthavn bliver vi hentet af Mette, vores restaurantschef og Flemming som er altmuligt manden på hotellet. Efter en hurtig rundvisning på hotellet og hilsen på diverse ansatte, bliver Niels og jeg inkvateret i en fin lille lejlighed. Lejligheden består af et bryggers, et badeværelse, et  køkken alrum, en lille gang med trappe til første sal, hvor vores værelser ligger. Efter at have fået pakket ud og et tiltrængt bad, stod den på velkomst middag, sammen med Mette i Hereford restauranten. Jeg valgte en carpaccio af moskusokse til forret og så blev det til rensdyr mignon til hovedret, dertil fik vi en lille smule vin, og så kaffe til dessert. Efter en hyggelig  og god middag med en masse snakken var det tilbage til lejligheden. Og efter en lang og spændende dag, var det godnat ca kl halv elleve (halv tre dansk tid).

Sidste timer..

Så sidder jeg foran computeren for sidste gang inden jeg drager afsted mod nord.. Sidder med en virkelig mærkelig fornemmelse, hvor jeg ikke ved om jeg skal grine eller græde.. Grine, fordi jeg er glad og lykkelig over mulighed og oplevelsen der ligger for mine fødder.. Græde, fordi jeg kommer til at savne familie, venner, gamle kollegaer og bare hele Danmark.

I går havde jeg den nærmeste familie og venner på besøg, til stegt flæsk og øl. Det var rigtig hyggeligt og mor og Jan havde virkelig gjort sig umage med grønlandske flag, Heineken fadøl og en fin kage lavet som det grøndlanske flag...

28 kilo lyder af meget, men når det er det man må pakke i sine kuffert/håndbagage når man flytter til et fremmede land og uvidende om hvor meget der er til rådighed på ens værelse... Men nu er det endelig lykkes at ramme de rigtige kilo, og jeg tror jeg er klar til afgang ;-)
Om 8 timer, skal vi kører mod Kastrup. Så er i gang med at lave aftensmad til mor og Jan. Så tror jeg den skal stå på et bad og så på hovedet i seng.

Til sidst vil jeg bare sige at vi ses til april/maj månede når lille MarenViggo skal døbes... Jeg kommer virkelig til at savne jer alle.. Send en mail eller en hilsen på min facebookprofil ind imellem så jeg ikke føler mig palle alene i verden...
Vi ses og hold jer muntrer...
P.S. Da jeg ikke ved hvordan og hvorledes det ser ud med internet, tør jeg ikke love hvornår der kommer nyt indslag, men lover der nok skal komme..

Sidste uge i Danmark

Så er tiden begyndt at nærme sig afgang mod det kolde Grønland. Det er fredag kl 9:00 jeg skal flyve fra Kastrup. Nervøsiteten er begyndt så småt at komme snigende, men selvfølgelig også en glæde..

Siden sidst jeg skrev, er der sket meget. Jeg har blandt andet haft sidste arbejdsdag, hvilket var meget mærkeligt. Men også her var der glæde efterfølgende, da jeg kunne mærke at det hele kom tætter på..

Derudover har jeg været i banken og fået styr på alt det økonomiske i at tage afsted..
Så er der købt kuffert og stor vinter jakke. Så nu begynder jeg at føle jeg næsten har tjek på det meste inden afrejse. Værelserne i kælderen er ved at være pakket, det meste kørt hjem til de gamle.
Så på onsdag kommer den nærmeste familie og venner på besøg til en omgang stegt flæsk. Mmhhh det bliver MUMS..
Satser på jeg når et enkelt indlæg mere inden jeg tager afsted... Derefter tør jeg ikke sige hvornår det første indlæg kommer fra Grønland, da jeg ikke helt ved endnu hvordan og hvorledes med internet..